ForsideØstkystenFest med Sussi og Drengene på lørdag i Øster Hurup - Det...

Fest med Sussi og Drengene på lørdag i Øster Hurup – Det bliver rigtig godt!

- Annonce -

Fest med Sussi og Drengene på lørdag i Øster Hurup – Det bliver rigtig godt!

Det er ikke for sent at nyde de sidste sensommeraftensarrangementer, inden efteråret melder sin ankomst – du kan nå det endnu, hvis du lige skal have en billet med til spisning og hygge, når Sussi og Drengene leverer aftenens underholdning på spise- og musikstedet Overfor i Øster Hurup.

OVERFOR Øster Hurup
OVERFOR Øster Hurup. Foto: Mariagerfjordposten.dk

Glæd dig til en aften i godt selskab med Sussi og Drengene – her bliver du garanteret godt humør og en fest på scenen. Du kender formentlig den nordjyske duo Sussi og Leo, som nu er blevet til Sussi og Drengene. Trioen består af Sussi, Thomas Ehrenreich, som har spillet med Sussi og Leo i mange år, og Kim Karmark Petersen, som er et nyere medlem i gruppen.

Kim Karmark Petersen spiller trommer og keyboard, og han synger fantastisk. Han er en dygtig musiker med stor erfaring, og han har været pianist for mange forskellige artister gennem tiden. Noget unikt ved hans optræden er, at han spiller på en liggende elektronisk harmonika, som man nu kan opleve, når Sussi og Drengene optræder.

Sussi og Drengene spiller det samme repertoire, som Sussi og Leo tidligere har spillet. Hvis du tidligere har oplevet Sussi og Leo, kan du derfor glæde dig til at opleve en kæmpe fest og god stemning, som Sussi og Leo er kendt for at levere.

Festlighederne foregår lørdag den 2. september kl. 20.00 på spise- og musikstedet Overfor i Øster Hurup, hvor indehaver Jørgen Laursen, der måske er bedre kendt som ”Spiv” i lokale kredse, er tovholder på arrangementet.

Billet med spisning kan købes til prisen 350 kr. Maden serveres på Sizzlers SteakHouse i tidsrummet 17.00-19.00, og armbånd skal hentes på Overfor inden spisning. En billet uden spisning kan købes for 200 kr. Billetter kan købes her.

Find flere arrangementer for sensommeren og efteråret hos Event Øster Hurup.

Vel mødt!

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet