ForsideØstkystenGenudbud Fremtidens Havbakke

Genudbud Fremtidens Havbakke

- Annonce -

Genudbud Fremtidens Havbakke

Byrådet i Mariagerfjord Kommune holder møde den 31. august 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Genudbud Fremtidens Havbakke

Anlægsprojektet Fremtidens Havbakke har været udsat grundet et licitationsresultat i oktober 2022 på 45% over den oprindeligt afsatte anlægsbevilling. Der fremsættes forslag om en mulig løsning til videreførsel af projektet indenfor den oprindeligt bevilgede anlægsramme. En løsning, som indebærer, at daginstitutionen Kriblebo ikke flyttes til Havbakkeskolen.

Indstilling

Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked og Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Byrådet:

1. At projektet genudbydes uden indflytning af daginstitutionen Kriblebo.

2. At det øvrige projekt gennemføres i sin væsentlige helhed med de øvrige oprindeligt besluttede funktioner

3. At der sker en mindre bygningsmæssig opgradering af Kriblebo indenfor den oprindelige anlægsbevilling

Beslutning fra Udvalget for Børn og Familie, 8. august 2023, pkt. 71:

Nedenstående indstilles godkendt:

Ad. 1. At projektet genudbydes uden indflytning af daginstitutionen Kriblebo.

Ad 2. At det øvrige projekt gennemføres i sin væsentlige helhed med de øvrige oprindeligt besluttede funktioner

Ad 3. At der sker en mindre bygningsmæssig opgradering af Kriblebo indenfor den oprindelige anlægsbevilling

Beslutning fra Udvalget for Kultur og Fritid, 16. august 2023, pkt. 85:

Indstilles godkendt.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 23. august 2023, pkt. 226:
Indstilles godkendt.
Fraværende: Leif Skaarup (A) og Malene Ingwersen (Ø)

Inddragelse

Det nedsatte bygherreudvalg har behandlet sagen på møde 23. maj 2023.

Udvalget er positiv overfor videreførsel af projektet, hvor Kriblebo bevares på sin nuværende placering, og de øvrige dele af projektet i sin væsentlige helhed realiseres med undtagelse af de bygningsgreb, der alene var en konsekvens af at tilpasse arealerne til dagtilbuddets behov for arealer i skoledelen.

Bygherreudvalget finder det væsentligt, at der sker fremdrift i sagen, og at projektet fortsat skal indeholde elementer i forhold til Skolen, Alshallen, Folkebiblioteket, Ungdomsskolen og Lokalhistorisk Forening. Udvalget udtrykte derudover ønske om, at der indenfor den bevilgede anlægssum findes midler til en mindre opgradering af Kriblebo, således at lokalområdet får en samlet løsning på både Skole- og Daginstitutionsområdet og på Kultur- og Fritidsområdet.

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet har 25. august 2021 pkt. 168 bevilget i alt 19,158 mio. kr. til samskabelsesprojektet Fremtidens Havbakke. Projektet omfatter indflytning af daginstitutionen Kriblebo på Havbakkeskolen og en øget aktivering mellem hal og skole i forhold til et fælles mødested for byen.

Opgaven blev udbudt i licitation i oktober 2022. Licitationen viste et resultat på godt 27,8 mio. kr.

På baggrund af licitationsresultatet besluttede Byrådet 24. november 2022 pkt. 272 at udskyde projektet om Fremtidens Havbakke i op til et år med henblik på at afvente et evt. fald i markedspriserne.

Daginstitutionen Kriblebo

Fagenheden for Børn og Familie har efterfølgende evalueret på projektet og anbefaler, at projektet videreføres uden indflytning af daginstitutionen Kriblebo på Havbakkeskolen. Anbefalingen gives, idet det ikke er en forudsætning for at drive en samdriftsordning, at daginstitutionen er på skolens matrikel. Fagenhederne for Børn og Familie og for Ejendomme og Bæredygtighed vurderer samlet set, at Kriblebo både pædagogisk og fysisk har bedre rammer i de nuværende bygninger.

I forhold til bygherreudvalgets forslag om en mindre opdatering, vurderer Ejendomme og Bæredygtighed, at der indvendigt skal ske maling af vægge og træværk i store dele af institutionen, renovering af enkelte gulve, udskiftning af en del døre, renovering af trappenedgang, udskiftning af de ældste garderober og mindre reparationer enkelte steder. Udgiften til de indvendige arbejder kan afholdes af anlægsbevillingen som foreslået af bygherreudvalget.

Udvendigt vil der ske maling af tag og træværk, alle vinduer, hegn om legepladsen og døre/vindue til skur udskiftes. Belægninger rundt om bygningen omlægges, og der vil ske diverse mindre reparationer/udskiftninger. Udgiften til de udvendige arbejder afholdes af konto til bygningsvedligehold i Ejendomme og Bæredygtighed.

I 2023 er der sket udskiftning af alle udvendige døre i Kriblebo og skur er malet.

Samskabelse

I forhold til samlig af og synergi mellem funktionerne for Als Hallen, Ungdomsklubben, Lokalhistorisk Forening, Folkebiblioteket og Havbakkeskolen kan dette fortsat ske i det reviderede projekt.

Der vil være behov for en mindre omprojektering, når lokalerne til daginstitutionen ikke skal ombygges. I den forbindelse har Ejendomme og Bæredygtighed sammen med skoleleder og ungdomsskoleleder drøftet, om der kunne findes nye, bedre og eventuelt billigere muligheder. Der er enighed om, at Ungdomsklubben får råderet over andre og større lokaler, set i forhold til de oprindeligt planlagte. Lokalerne overfladerenoveres inden Klubben flytter ind. I tilknytning til de nye lokaler kan Klubben, i fællesskab med skolen, anvende et areal, som udskolingseleverne fremover kommer til at anvende som fælles samlings-/pauseareal. Klubben kan fortsat anvende Folkekøkken som oprindeligt planlagt. Den ændrede placering af Klubben er en billigere løsning, da det dermed ikke er nødvendigt at inddrage og ombygge nuværende depotrum bag gymnastiksal til klubformål.

Når Kriblebo ikke flytter ind på skolen betyder det, at der ikke anlægges den forventede legeplads, som også kunne anvendes af de mindste SFO-børn og af børnene i byen. Der er derfor i det reviderede projekt estimeret en udgift til anlæggelse af et mindre område ud for SFO-fælleslokale med en lille overdækning, enkelte legeredskaber og bord/bænkesæt.

Både Folkebibliotek, Folkekøkken, nye omklædningsrum til Als Hallen, lokaler til Lokalhistorisk Forening og alle øvrige funktioner gennemføres som ved første udbud.

Forventet tidsplan

Hvis det besluttes at gennemføre projektet som foreslået, vil der forventeligt kunne foreligge et licitationsresultat ultimo 2023/primo 2024.

Nuværende markedssituation

Ejendomme og Bæredygtighed har været i kontakt med projektets totalrådgiver fra Krogh Madsen. Rådgiver oplever, at nogle priser er faldet, mens andre er steget. Dog synes der at være en afmatning på opgaverne, så det er lidt nemmere at få entreprenørerne til at byde. Licitationsresultaterne er dog uændrede. Det er rådgivers vurdering, at markedet omkring et projekt som Havbakkeskolen for nuværende vil være uændret i forhold til den aflyste licitation.

Uagtet om der sker prisfald, så vil det ikke være den faglige anbefaling at gennemføre projektet med Kriblebos indflytning på skolen. Det vurderes som den fagligt bedste løsning at lade Kriblebo forblive i nuværende fysiske rammer.

Økonomi

Totalrådgiver har udarbejdet revideret anlægsbudget med udgangspunkt i, at Kriblebo ikke flytter på skolen og at Ungdomsklubben får en ændret placering som beskrevet i sagsfremstillingen. Det reviderede budget viser en estimeret samlet anlægssum for Havbakkeprojektet på 19,148 mio. kr. I beløbet er indregnet den prisstigning, som viste sig ved første licitation.

Af de 19,148 mio. kr. forventes anvendt 400.000 kr. til opgradering af Kriblebo.

Det samlede projekt forventes dermed at kunne gennemføres indenfor den oprindelige bevilling på 19,158 mio. kr.

LÆS OGSÅ: Nyt ansigt i Frivilligcenteret – kom og byd hende velkommen 

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER

Dødsfald – Als

- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet