ForsideMariagerfjordGod folkeskole er penge værd for boligejere

God folkeskole er penge værd for boligejere

- Annonce -

God folkeskole er penge værd for boligejere

100.000 kr. for én karakter op: Forældre vil betale mere for et hus i områder med ’bedre’ folkeskoler.

Der er sammenhæng mellem villighed til at betale for bolig og kvaliteten af lokal folkeskole. Det viser en ny analyse udarbejdet for Rockwool Fonden.

I analysen anslår forskerne, at familier i gennemsnit vil betale omkring 6 % mere for ejerboliger, når de gennemsnitlige karakterer i 9. klasse på den lokale folkeskole er én karakter højere.

Det svarer til omkring 100.000 kr.

Prisen er endnu højere på de såkaldt ’bedste’ skoler med landets højeste gennemsnit. Her er forældrene villige til at betale helt omkring 150.000 mere for en ekstra karakter.

Forældrenes villighed til at betale mere for ejerboliger stiger, jo højere karaktergennemsnit skolerne har.

Forældrene er villige til at betale omkring 30.000 kroner mere for en bolig for at få deres børn på en skole med karakterer på landsgennemsnittet i stedet for en bolig i et skoledistrikt med et halvt karakterpoint lavere end gennemsnittet.

I ejendomsmæglerkæden Home oplever man også, at den lokale skole er vigtig for, hvor danskerne flytter hen.

I Homes årlige Flyttebarometer, der udarbejdes af analysevirksomheden YouGov, svarer hele 52 % af familierne, hvor yngste barn er under 7 år, at beliggenhed ’tæt på daginstitution/skole/ungdomsuddannelse’ er blandt deres tre vigtigste ønsker til en boligs beliggenhed.

  • ”For børnefamilier er en skole i nærheden en meget vigtig ting, og der er en del forældre, der målrettet går efter en bolig i et bestemt skoledistrikt,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.


Han fortæller også, at en folkeskole er meget vigtig i de mindre byer.

  • ”Lukker den lokale folkeskole, ser vi ofte, at der opstår en friskole, hvis opbakningen i lokalsamfundet er stærkt. Ellers kan en skolelukning desværre være første skridt til, at folk flytter fra en by, da skolen ofte er et centralt omdrejningspunkt for livet i byen,” siger Homes analytiker.


Spørgeundersøgelsen, som YouGov har foretaget for Home, har over 2.000 besvarelser og er repræsentativ for den voksne danske befolkning

FAKTA: Om undersøgelsen
Analysen fra Rockwool Fonden er baseret på registerdata, der kombinerer elever i 9. klasse med information om deres eksamenskarakterer, skole, familie, forældrenes uddannelse, indkomst og formue samt bopæl.

Forældrenes betalingsvillighed udregnes ud fra sammenhængen mellem priser på ejerboliger og de gennemsnitlige eksamenskarakterer på den lokale skole. Forskerne har korrigeret for andre faktorer såsom kriminalitetsniveauet, husenes størrelser og afstanden til de store byer.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet