ForsideMariagerfjordHvor god er din kommunes skoler til at løfte elevernes faglige niveau?...

Hvor god er din kommunes skoler til at løfte elevernes faglige niveau? Få svaret her

- Annonce -

Hvor god er din kommunes skoler til at løfte elevernes faglige niveau? Få svaret her

Ny CEPOS-analyse viser, hvor god eller dårlig hver af landets grundskoler er til at løfte elevernes faglige niveau og resultater i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. Link til dit barns skole i bunden af pressemeddelelsen.

Det er ikke uden betydning for børns faglige præstation, hvilken skole, de går på. 

Det viser en ny analyse fra CEPOS, der sammenligner alle de danske skolers resultater i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, der bl.a, omfatter forældrenes indkomst, uddannelse, etnicitet mv.

Analysen viser, at der er betydelige forskelle på unges karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse, alt efter hvilken skole de går på. Altså hvilken læring eleverne på hver skole opnår, og således også hvilke faglige kvalifikationer eleverne bliver sendt videre i uddannelsessystemet med.

Se hvordan din lokale skole klarer sig her

”Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og landets stærkeste skoler. Den stærkeste skole har opnået elevpræstationer, som ligger mere end to karakterpoint højere, end hvad den svageste skole har opnået med elever med en tilsvarende socioøkonomisk baggrund,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen viser, at de frie grundskoler ofte er bedst til at løfte eleverne, men folkeskolerne løfter dem også mere, end elevernes baggrund tilsiger. Til gengæld trækker efterskolerne gennemsnitligt set elevernes karakter ned. 

”Generelt set findes et mønster, hvor de frie grundskoler er bedre til at løfte deres elever fagligt, end hvad folkeskolerne præsterer, hvilket er et mønster, som vi har set, hver gang vi laver analysen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS og fortsætter:

”Aktuelt er de frie grundskolers resultater dog særligt interessante, da regeringen vil frisætte de offentlige institutioner. Ved en frisættelse af folkeskolen vil det være oplagt at skele til modellen for de frie grundskoler, hvilket peger stærkt i retning af en total frigørelse af folkeskolerne fra kommunerne,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet