Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt
Vinduet for at nå at tilpasse driften til grøn omlægning er med den nye kvælstofaftale blevet faretruende smalt, lyder det fra Agillix.
Den 3. december faldt den nye kvælstofaftale på plads, og allerede inden der er gået et år, vil landmændene mærke konsekvenserne af kvælstofhammeren, som den populært kaldes.
Af aftalen fremgår det, at reguleringsmodellen skal træde i kraft 1. januar 2027. I praksis betyder det, at landmændene allerede efter høst 2026 skal så afgrøder, der lever op til de nye krav.
Men det smalle vindue gør det tæt på umuligt at nå at tage de skridt i forhold til arealomlægningen, som reguleringen skulle tilskynde til, lyder det fra formanden for Agillix Carl Chr. Pedersen.
- Idéen med kvælstofreguleringen har været at tilskynde landmænd, som ikke er kommet i gang med den grønne omlægning, til at handle. Men tempoet er urealistisk højt, og selvom der er mange parter i treparterne, som har indflydelse på tingene, så er det landmændene, der bliver straffet. Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt, siger han.
Kan sætte hele arbejdet over styr
Konsekvensen af den hurtige implementering af kvælstofaftalen bliver ifølge Agillix, at landmænd, der gør alt, hvad de kan for at tage del i den grønne omstilling og finde jord, der kan omlægges, bliver straffet.
I aftalen er der nævnt flere tiltag, som skal kompensere landmændene økonomisk, men det er usikkert, hvor meget, og kompensationen udfases inden for en kort tidshorisont.
I stedet for at lytte til landboforeningernes input, gambler politikerne i den nye kvælstofaftale med landmændenes engagement, mener næstformand Torben Farum.
- Vi forstår ikke, at man vil risikere at sætte hele det arbejde landbruget har lagt i treparten og omlægningsplanerne over styr. Det er lige præcis det, der kan ske, siger han.
Myndigheder skal op i tempo
Med en kvælstofaftale, som lægger alvorligt pres på landbruget, er det opfordringen fra Agillix, at man nu sætter turbo på, og giver alle parter de rette betingelser for at komme hurtigt i gang med arealomlægningen.
Det kræver ifølge Agillix-formand Carl Chr. Pedersen, at minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, finder de virkemidler, som landbruget er blevet lovet, på de jorde, der er sværest at tage ud, og at man gør kommunernes arbejde meget mere effektivt.
- Vi hører fra kommunerne omkring Limfjorden, at de kun har en håndfuld medarbejdere ansat til at implementere omlægningsplanerne. Det duer ikke, hvis de skal gå over hver en detalje igen og igen. Det her handler om det store billede, og det er både natur og fødevareproduktion, der er på spil. Vi siger det meget klart: Sæt embedsfolk og landmænd fri til at komme videre i processen, så vi kan afbøde de værste konsekvenser af kvælstofaftalen, siger han.
