ForsideMariagerfjordDEBAT: En regering med S, SF, M og RV er en balanceret...

DEBAT: En regering med S, SF, M og RV er en balanceret Midterregering

- Annonce -

Af Ole Stavad (S) FHV Minister valgt i Nordjylland og nuværende medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune.                                                               

En regering med S, SF, M og RV er en balanceret Midterregering

Opgaven med at danne regering i et opsplittet Folketing er svær. At Lars Løkke råder over de afgørende mandater, gør det ikke lettere.

Der tales om en Centrum Venstre regering med S, SF, M og RV, eller en Midterregering med S, V, K, M og RV – også kaldet en ”Monsterregering”. 

Jeg mener, at det er begrebsforvirring at kalde en regering med S, SF, M og RV for en Centrum Venstre regering. Det er tværtimod en Midterregering: Socialdemokratiet er midterpartiet, SF det moderate venstreparti, Moderaterne med Lars Løkke er højrepartiet, der står for en klar højredrejet økonomisk politik. Radikale er lidt af hvert, men står også for en økonomisk politik, der ligger til højre.

Ønsker man sig derfor en Midterregering, vil de fire partier tilsammen indeholde en tydelig balance hen over den politiske midte. Danner man i stedet en regering, hvor V og K erstatter SF, bliver det en regering med fire partier, der vil trække hele den økonomiske dagsorden mod højre, hvor Socialdemokratiet bliver den eneste modvægt.

Fordelen ved en regering med S, SF, M og RV er også, at man vil mangle de sidste mandater for at udgøre et flertal. Derfor vil en sådan regering hver gang skulle forhandle med andre partier til begge sider i Folketinget for at sikre flertal for sine forslag.

Det mest logiske ville være, at Enhedslisten, Venstre og Konservativ alle meddelte, at man ikke ville modsætte sig dannelsen af en sådan regering. Så kunne regeringen dannes uden direkte støttepartier og måtte vise deres evne til det brede samarbejde i et opsplittet Folketing.

En Midterregering med S, SF, M og RV er også en respektfuld afspejling af det Folketing, som vælgerne sammensatte på valgdagen.  

- Annonce -

1 KOMMENTAR

  1. Gode Ole Stavad, dine argumenter passer langt bedre på en regering af Socialdemokratiet, Det radikale Vestre, Moderaterne, Venstre og Det konservative Folkeparti. Økonomisk ansvarlighed og SF rimer ikke. Det er monster og ikke midten.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler