ForsideHobroTillykke til Cabinet System A/S i Fårup med DI’s Initiativpris 2023

Tillykke til Cabinet System A/S i Fårup med DI’s Initiativpris 2023

- Annonce -

Tillykke til Cabinet System A/S i Fårup med DI’s Initiativpris 2023

Fårup-virksomhed har succes med at udvikle et stort sortiment af metalbokse i flot design til at skjule elektriske og digitale installationer, servere og lignende til både udendørs og indendørs brug. Og virksomheden er klar til håndtere et kæmpe potentiale, der følger med stadig flere el-biler, flere varmepumper og den stadige digitalisering. Derfor modtager Cabinet System A/S i Fårup ved Randers DI’s Initiativpris 2023.

De færreste lægger mærke til dem. Men de er alle steder i gadebilledet, placeret rundt om i boligkvartererne ved kontorerne og i it-serverrum. Det er kasser og skabe til at beskytte og gemme på sådan noget som transformere, sikringsrum, servere – altså alt inden for elektriske og digitale installationer. Og en særlig virksomhed har forstået at levere de helt rigtige løsninger til netop det.

Det er Cabinet System A/S, der siden 1976 har specialiseret sig i at producere og levere skabs- og reolsystemer til både private og erhvervskunder. Virksomheden har oplevet en stor efterspørgsel på deres produkter, som er kendetegnet ved at være skræddersyede, funktionelle og holdbare.

– Cabinet System har også vist, at de kan kombinere et stærkt standardprogram med en høj grad af kundetilpasning. De har investeret i moderne 3D-tegning og produktion og har skabt markedsførende design og funktioner, siger bestyrelsesmedlem af DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard. Han er med til overrækkelsen af DI’s Initiativpris 2023.

Borgmester Torben Hansen fra Randers Kommune vil også være til stede ved prisoverrækkelsen.

– Vi som kommune er jo glade, når en virksomhed både tager del i den grønne omstilling og samtidig vækster. For det betyder, at gode arbejdspladser og spændende opgaver med perspektiv kommer med til Randers. Cabinet System er således også en vigtig brik i at fremtidssikre vores kommune med flere varige job, siger borgmesteren.

Cabinet System A/S har også et stærkt fokus på bæredygtighed. De bruger genbrugsmaterialer og miljøvenlige processer i deres produktion blandt andet gennem brug af moderne stansningsmaskiner. Og når deres produkter af den ene eller anden grund er udtjente, kan de let indgå som metalskrot til omsmeltning og til andre metalprodukter. Normalt har produkterne fra virksomheden i Fårup en levetid på omkring 30 år.

Fremtidig marked i milliardklassen
Virksomheden har i dag 30 ansatte mod blot 17 for tre år siden. Og de har måttet flytte ud et nyt og langt større domicil i Fårup for at være klar til et kæmpe potentiale. For benzin- og dieselbiler bliver skiftet ud med el-biler. Gas- og oliefyr bliver erstattet af varmepumper. Og den digitale udvikling fortsætter i høj tempo.

Med andre ord skal elnettet moderniseres og udbygges også med skabe og kasser til at beskytte el-installationer. For det kræver alene omkring 1.000 mia. kr. i investeringer og 80 mia. kr. i udbygning af elnettet, hvis Danmark skal nå sin målsætning om 70 pct. lavere klimabelastning i 2030. Det vurderer en rapport, finansieret af Danske Bank, lavet af den private tænketank Kraka Advisory.

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet