ForsideØstkysten160 mennesker deltog i Syng Dansk arrangement i Als Hallen

160 mennesker deltog i Syng Dansk arrangement i Als Hallen

- Annonce -

160 mennesker deltog i Syng Dansk arrangement i Als Hallen

Als Sport & Event afholdte i samarbejde med Als Mandekor, Fællesspisning og Syng dansk et fællesarrangement i Als Hallen i fredags d. 4. november.

Aftenen startede med Bøf Bearnaise og Hindbærmousse fra Meny i Als, derefter uddelte Mariagerfjord Handicapråd deres Handicappris, som gik til Hans Christian Hansen fra Als.

Als Mandekor sang for og resten af salen sang med, på fællesnumrene.

Als Mandekor Foto: Jan Gerts

5 foreninger er praktiske grise ved Oktoberfesten

I pausen uddelte Als Sport & Event overskuddet fra årets Oktoberfest, der blev uddelt 12.500 kr. til hver af de 5 foreninger, som stod for alt det praktiske i forbindelse med Oktoberfesten.

De 5 foreninger har hver sin opgave til Oktoberfesten, som blev afholdt lørdag d. 8. oktober 2022 med 225 deltagere.

Dagen før Oktoberfesten, fredag eftermiddag, startes der med at dække borde, opstille scene og bar, samt pynte op til festen mm., kl. ca. 17.00 står det hele klar til festen. Søndag morgen kl. 10.00 startes oprydningen og kl. 13.00 er der igen ryddet op og gulvet er vasket.

Anders Jensen (tv) var med i Als Hallen, da hans gode ven Hans Christian Hansen (m) fik overrakt årets handicappris af Lene Nielsen, formand for Handicaprådet (th). Foto: Mariagerfjord Kommune

Als Mandekor

Der blev også uddelt penge til Als Mandekor, som fik 2.500 kr., som tak for hjælpen ved arrangementet.

Ejner Arentoft modtager 2.500 kr. til Als Mandekor, af Jesper Thygesen fra Als Sport & Event Foto: Jan Gerts

Padeltennisbane

Til sidst var det Als Hallen som fik 50.000 kr., fra Als Sport & Event, til hjælp til at få opført en Padeltennisbane.

Foto: Jan Gerts

Efter pausen var der igen fællessang og efterfølgende spillede Ejner Arentoft og Jesper Andreassen danske numre fra Scenen.

Foreningerne bag Oktoberfesten: Als Spejderne, Als Odde Vandskiklub, Als Gymnastikforening, Als Boldklub Viking, Als Borgerforening Foto: Jan Gerts
Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet