Af: Ole Sand Fuglebakken 6 9560 Hadsund
Åbent brev til politimesteren i Hobro
”Glade borgere” i Mariagerfjord Kommune (MFK)/ Lampetyveri i Mariager, indbrud I Aars, indbrud v. Expert, El-kabler, personbedrag i Ø. Hurup og Als etc.
Hej politimester ! – det er jo lystig læsning, når det for en enkel gang skyld lykkes Jer, at bringe den gode historie frem i rampelyset.
Om ikke I fik fingrene i 4 indbruds -borgere. Hvor kommer de fra ? – Hvor vokser de op ? – hvorfor fostrer MFK i den grad personager der rapser under den økonomiske radar – jf. det skjulte arbejdspapir.
GENTAGELSE PÅ GENTAGELSE:
MFK fostrer tydeligvis tyveknægte på stribe. MFK har en tyveristatistik der overstiger den Nordjyske Politikreds´ øvrige kommuner med hele 77% (2024) – jf. Danmarks Statistik – altså valide tal.
TILFLYTNING/ BOSÆTNING:
Vi taler om tilflytning og italesætter den smukke Mariagerfjord + alle de ildsjæle der dagligt ”hopper på tungen” – i håb om, at sætte MFK på det positive landkort – ja så undergraver MFK´s indbruds statistik i dén grad alle positive tiltag.
MIDT I ALT DETTE – tyverier og indbrud af enhver tænkelig art. Tyverier og indbrud der i den grad trækker ned i forhold til potentielle bosætteres ønske om, at slå sig ned i MFK.
Det er politienheden i MFK – med bosted i Hobro, der har ansvaret for at få vendt den negative statistik.
MFK på en flot førstepladsen i hele den Nordjyske Politikreds – tæt fulgt af Vesthimmerland og Rebild på 2. og 3. pladsen.
- kvartal 2025.
MFK har desuden allerede – her i 1. kvartal 2025, bonnet ud med 16 % OVER gennemsnittet af alle kommuner i Nordjyske Politikreds.
SITUATIONEN – lampetyve i Mariager.
I det aktuelle tilfælde, hvor ejermanden tager tyvene på fersk gerning og så efterfølgende må læse følgende: –
De 4 mænd blev anholdt og sigtet for røveri – – – Hallo politimyndighed – blev de sigtet for røveri – – ja men dog – ja hvad skulle de ellers ? – måske også trussel med kniv ? – dét skrives der intet om.
MORSKABSTELTET:
Det bedste ved hele forløbet, er så den næste sætning: Efter afhøring blev de løsladt i løbet af natten – – – jeg må slå mig på låret – NU er det da kæden hopper helt og aldeles af – – – blev de løsladt – er vi deltagere i en revy – er vi kommet ind i et morskabstelt eller er dét der bliver skrevet, den virkelighed vi befinder os i – svaret er JA – desværre et rungende JA – når det gælder politienheden i MFK.
Kære politimester – det er jo så langt fra Las Vegas som noget !!! – hvad med om I havde beholdt de 4 gutter sommeren over – 4 lokale gutter, der ikke har fanget forskellen på dit og mit – kis pus med lov og ret og arbejdsomme borgere.
OMSORG:
Fik de madpakke med og slebet deres koben – evt. udleveret elefanthue i en ny farve – et kys på kinden og fy skamme skamme – det må du ikke – løsladt til nye eventyr – indbrud i Aars – kabler, tricktyverier ved ældre borgere, indbrud Expert Hobro – øhhhh – hvor mange stykker A4 har jeg til rådighed.
SELVRENSAGELSE:
Ansvarlige politimester v. Hobro Politistation – det jeg netop har læst i den gode avis Mariagerfjordposten.dk – det er jo i den grad skammeligt – det må enhver borger i hele MFK kunne mene og med rette forlange bliver ændret – ja – og hvad med dig selv – hvilke ambitioner har du på jobbet ?
Dén håndtering I hér har praktiseret, er i den grad grus i maskinen i et tillidsbaseret samfund – ja direkte skadelig for borgernes livskvalitet og bosætning.
TAVSHED ??
Det letteste er at tie – gemme sig bag sin kasket, sildesalat, stramt huebetræk og messingknapper – holde borgerne hen i håb om glemsel fordi – – i morgen er der atter en dag og endnu nogle tyve der skal eftersættes OG – det er måske de samme 4 lokale kumpaner.
UPS :>)) – INDBRUD I Aars:
Sjovt nok og ganske absurd – ja så er der lige et indbrud i Aars – – øhhh – det skulle vel ikke være et par stykker af dem, politienheden lukkede ud efter lampetyveriet i Mariager – blot en strøtanke så – måske skulle I há beholdt de 4 lampetyve fra Mariager i Jeres varetægt – i det mindste var de så forhindret i yderlig kriminalitet.
UPS :>)) – indbrud v. Expert Hobro
UPS :>)) – personbedrag i Ø. Hurup og Als
UPS :>)) – kabeltyveri
UPS UPS UPS – som en kæde af ulovligheder og en politienhed der tydeligvis ikke magter opgaverne.
Kan politimesteren her på det åbne medie Mariagerfjordposten.dk- fortælle borgerne i MFK – hvorfor MFK har en så markant højere indbrudsrate – sammenlignet med øvrige kommuner i den Nordjyske Politikreds ? – frem med tastaturet og lad os vide HVORFOR !
UNDERBEMANDET:
Underbemandet – trækker I dét kort – ja så er det måske måden hvorpå I forvalter opgaverne.
MEN – lad os nu vide hvorfor MFK indtager førstepladsen.
Kære hr Sand
Jeg tror du for en gang skyld retter pilen mod de forkerte 👮 Politiet er jo ikke dem, der laver lovene, de håndhæver dem. Derfor er de tit nødt til at løslade kriminelle efter endt afhøring, for sådan er lovene nu engang strikket sammen. Du vil vel ikke have, at Politiet skal bøje lovene efter forgodtbefindende. Ja, der går adskillige tvivlsomme elementer rundt også nogle af udenlandsk herkomst – for nu at blive i politisproget – men det gør der alle steder. Politiet har rigtig mange redskaber i deres værktøjskasse til rådighed, men de kan ikke trylle. Er der ikke nok beviser – og de skal som bekendt kunne holde hele vejen igennem en retssal – er det svært at komme videre. Jeg tror nok du – trods alt – skal være taknemmelig for, at der er nogle, der vil være politimand. Det er ikke altid et taknemmeligt job og i de større byer heller ikke ufarligt, skulle jeg hilse og sige. De virker for nærhed og tryghed og passer på dig og mig. Jeg ved jo godt, du er lidt af en provo, men jeg håber da ikke, det er Rasmus Paludans meninger om ordensmagten, du prøver at kopiere.