AF Kim Jepsen
Høge skræmmer ikke råger
Jeg læste med stor interesse artiklen om at bruge høge til at skræmme råger væk.
Det har vi også prøvet flere steder på Sjælland. Resultatet var det samme: Det eneste, der skete, var, at falkonerens pengepung blev fyldt godt op. Rågerne var fuldstændig ligeglade. Så snart høgen var væk, var rågerne tilbage.
Det er også et helt forkert tidspunkt at skræmme rågerne. De begynder først redebygningen omkring 1. april. Hvis vejret er koldt, stopper de op, indtil det bliver varmere. Det betyder også, at kolonier, der ligger i læ med god soleksponering, får unger før de kolonier, der ligger i åbne områder udsat for blæst, som derfor får unger senere.
På grund af klimaforandringer er rågernes æg dog begyndt at klække tidligere, cirka 7 dage før, da de lægges tidligere. Det har dog den konsekvens, at en del unger går til, hvis der kommer en forårsstorm, der rusker træerne, så ungerne falder ud.
Held og lykke med projektet.
LÆS OGSÅ: Rågeindsatsen i Hadsund får hjælp af Flemming og høgene



Hej Kim Jepsen !
Super tak for dit indlæg ! – når dét er skrevet så rammer du lige ned i den hjælpeløshed er udvises fra MFK – begrædeligt, at der sidder en flok diletanter på centrale pladser i kommunen.
Jeg har – her i MFP – med jævne mellemrum skrevet om samme problem gennem de sidste 2 – 3 år og kun oplevet hvordan plagen med rågerne er vokset år for år.
End ikke politikere, der blev bedt om at forholde sig til den eskalerende plage – samler sig sammen til at skrive tilbage – når de bliver bedt om, at forholde sig til rågeplagen – ynk ynk !
Hvad vi som borgere stiller op med udfordringen med rågerne – ja det ved jeg ikke.
Den korte version.
Måske pilen peger på os selv som borgere – hvem vi har stemt ind i kommunalbestyrelsen / vores EU afstemning – det kan vel ret beset ikke være anderledes så – på den vis ligger vi som vi har redt.
Måske “den nye dreng i klassen” – Danmarksdemokraterne – formår at flytte lidt rundt på tingene men men – lad os nu se hvad der sker nu de har sat sig i stolene – bob bob
Det flød jo med varm flæst op til kommunalvalget men – det er først når arbejdstøjet tages på, vi ser hvad de virkelig formår / gider.
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund
Skyd ungerne. Brystet smager godt. Kontakt skytteforeninger.
Hej Gunnar !
Bare det var så let som du skriver så ville mange borgere smile.
Hej
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund