ForsideØstkystenIshuset Øster Hurup åbner på Kystvejen: Kendte lokale kræfter udvider med nyt...

Ishuset Øster Hurup åbner på Kystvejen: Kendte lokale kræfter udvider med nyt sommerhit

- Annonce -

Ishuset Øster Hurup åbner på Kystvejen: Kendte lokale kræfter udvider med nyt sommerhit

Efter 14 år med Drageshoppen på hjørnet ned mod havnen tager Laila og Bo Engbjerg nu næste skridt. Lørdag den 6. juli åbner de Ishuset Øster Hurup i det flotte grønne hus på Kystvejen – midt i byens sommerliv.

Drageshoppen fortsætter på sin nuværende adresse frem til årets udgang, men med det nye ishus får parret langt bedre muligheder for at udvikle deres forretning.

De gode erfaringer kommer fra Løkken, hvor Laila og Bo for tre år siden åbnede et ishus, som hurtigt blev en succes.

– Vi har lært rigtig meget gennem de seneste tre år, og den erfaring tager vi nu med til Øster Hurup. De seneste uger har vi knoklet med ombygningen, og nu glæder vi os til at slå dørene op, fortæller Bo Engbjerg.

I Ishuset Øster Hurup bliver der blandt andet serveret Premier-is, friskbagte vafler, pandekager, churros og andre søde fristelser. Som en nyhed bliver der også mulighed for at købe is til hunde – et koncept, som ifølge Bo har været et stort hit i Løkken.

– Vi kender Øster Hurup rigtig godt og har været en del af byen i mange år. Vi er simpelthen vokset ud af vores nuværende lokaler, og da muligheden for denne placering bød sig, var vi ikke i tvivl. Her får vi den plads, vi har brug for, og vi glæder os til at byde både lokale og turister velkommen, siger han.

På sigt bliver Ishuset Øster Hurup meget mere end et ishus. Sortimentet fra Drageshoppen vil løbende flytte med ind i de nye lokaler, så gæsterne også kan finde mange af de produkter, som butikken gennem årene er blevet kendt for.

Bo Engbjerg står desuden bag virksomheden Krudtkongen, og planerne er også, at der ved årsskiftet bliver salg af fyrværkeri fra den nye adresse.

Med åbningen får Øster Hurup endnu et samlingspunkt, hvor både børn, voksne og familiens firbenede ven kan nyde en velfortjent pause i sommerferien.

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler