ForsideMariagerfjordHold øje med din post: Invitation på vej til vaccination mod covid-19...

Hold øje med din post: Invitation på vej til vaccination mod covid-19 og influenza

- Annonce -

Hold øje med din post: Invitation på vej til vaccination mod covid-19 og influenza

1. oktober åbner sæsonen for vaccination mod covid-19 og influenza, og Region Nordjyllands stiller flere centre til rådighed for nordjyder i målgruppen. Det er også muligt på nogle apoteker at blive vaccineret.

Tilbud til nordjyder over 65 år, særlige grupper og børn

Fra 1. oktober 2023 og frem til 15. januar 2024 er det igen muligt at blive vaccineret mod covid-19 og influenza. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer på 65 år og derover samt yngre personer i særlig risiko bliver vaccineret i efteråret, så de er beskyttet mod alvorlig sygdom. De to vacciner kan du trygt få samtidigt.

Desuden anbefales børn i alderen 2-6 år at blive vaccineret mod influenza, så de selv er beskyttet mod at blive syge og samtidig beskytter andre i familie og omgangskreds, der kan være i risiko for at blive alvorligt syge af influenza. Vaccinen til børn gives som en næsespray.

Invitationer til nordjyder, der er fyldt 65 år eller er i særlig risikogruppe og børn i alderen 2-6 år, sendes ud i de kommende uger – enten i e-Boks eller med brev.

Som tidligere kan man via hjemmesiden vacciner.dk bestille tid til vaccination. Der kan bestilles tider i både vaccinationscentre og på en række apoteker. Der vil også være mulighed for drop-in uden tidsbestilling flere steder på udvalgte tidspunkter.

Information om steder og åbningstidspunkter her. Oplysningerne bliver løbende opdateret.

– Vi har regionale vaccinationscentre og apoteker, der vaccinerer i alle nordjyske kommuner året ud, så der er gode muligheder for at finde tid til vaccination. Jeg vil selvfølgelig opfordre nordjyder i målgruppen til at gøre brug af tilbuddet. Både covid-19 og influenza er en del af tilbuddet, så man kan nemt få begge vacciner overstået på én gang, siger chefkonsulent Anders Cinicola, Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland.

Hav tålmodighed – der er god tid

Anders Cinicola tilføjer, at nordjyder i målgruppen har god tid til at blive vaccineret, fordi der vaccineres i perioden 1. oktober til 15. januar.

Erfaring fra tidligere vaccinesæsoner viser, at der kan være rift om de første tider.

– Jeg vil opfordre nordjyderne til at væbne sig med tålmodighed, hvis de oplever udfordringer med at finde tid til vaccination i de første dage i oktober, siger chefkonsulent Anders Cinicola. 

Hvis man er under 65 år og i Sundhedsstyrelsens målgruppe for vaccination skal man selvhenvise sig på vacciner.dk, hvorefter man kan bestille en tid til vaccination. Alternativt kan man møde op uden tidsbestilling de steder, hvor det er muligt.

I forhold til tidligere vaccinationsrunder er der i denne sæson ikke tilbud om gratis vaccination mod covid-19 og influenza ved egen læge.

Fakta

·Du bestiller tid til vaccination på vacciner.dk. Der bliver løbende lagt nye tider ud og du kan blive vaccineret fra 1. oktober 2023 og frem til og med 15. januar 2024

·Hjælp til tidsbestilling på regional hotline tlf. 9764 8463. På det nummer skal man også henvende sig, hvis man er immobil og ikke selv kan bringe sig til et vaccinationstilbud.

LÆS OGSÅ: Skal ny maskinhal ligge på Humlemarken?

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet