ForsideMariagerfjordKulturskolen har åbnet for tilmeldingen til de kreative fag

Kulturskolen har åbnet for tilmeldingen til de kreative fag

Kulturskolen har åbnet for tilmeldingen til de kreative fag

- Annonce -

Mariagerfjord Kulturskole har netop åbnet for tilmelding til sæson 2023/2024 med opstart efter sommerferien, og det er nu, tilmelding skal ske, hvis det er de kreative fritidstilbud, man har lyst til at være en del af. Der er et væld af kulturfag at vælge imellem for både børn og voksne mange forskellige steder rundt i hele kommunen, lokalt på skolerne og i kulturcentre.

Kunstfag og fordybelse er vigtigt for trivslen

Kulturskolen er kommet godt i gang efter en coronaperiode, der var hård ved alle fællesskaber. Eleverne på Kulturskolen dyrker igen deres interesser på livet løs, hvad end det er musik, drama, danseteater eller billedkunst, og det har stor betydning for deres trivsel.

Foto: Mariagerfjord Kulturskole

“Det er vigtigt, at eleverne er godt i gang igen, fordi kunstfagene er ikke blot med til at styrke elevernes faglige udvikling i grundskolen, de spiller også en stor rolle for elevernes trivsel. Så nu glæder vi os til at byde velkommen til endnu flere elever efter sommerferien, så de også kan opleve vores kreative fællesskab”, fortæller kulturskoleleder Claus Olesen.

“Hvis du melder dig i Kulturskolen, får du glæden ved at udtrykke dig, læring du kan tage med dig hele livet, fællesskaber og fordybelse. Alt sammen noget, der er afgørende for den gode trivsel. 

Foto: Mariagerfjord Kulturskole

Der er i øjeblikket i samfundet dårlig trivsel blandt mange børn og unge, og derfor er det vigtigt for Kulturskolen at komme ud med budskabet om, at der er plads til dig i Kulturskolen. For at nå så bredt ud som muligt, har vi i år valgt at husstandsomdele vores folder. Den håber vi kan inspirere en masse familier til at prøve kræfter med vores kulturfag”,  slutter Claus Olesen.

Billedkunst, danseteater, drama og musik er på programmet

På billedkunstlinjen er der virkelig mulighed for at slå kreativiteten løs. Her arbejder de med tegning, maleri, tryk og skulptur og eleverne arrangerer også deres egne udstillinger.

Foto: Mariagerfjord Kulturskole

Hvis det er scenen der trækker, så kan man hoppe på hold med drama eller danseteater. På dramaholdet spiller de teater og prøver kostumer, leger med teatersminke og laver en masse skuespillertræning. Hos danseeleverne er der fart over feltet; her danser de fede koreografier og bruger dans og musik til at fortælle historier og skabe stemninger.

Der er også et væld af musikmuligheder for både børn, unge og voksne, så der er plads til at være kreativ på mange forskellige måder i form af kor, orkestre, sammenspilshold og soloundervisning.

De yngste kan være med på Kulturskolens forskolehold, hvor musikken bliver leget ind fra en tidlig alder, og på flere af holdene er det forældre og børn, der sammen har de gode musikstunder sammen. For voksne er der skræddersyet et helt særligt tilbud om 10 undervisningsgange uden binding til resten af sæsonen. Så er der mulighed for at komme i gang med lige det instrument, der altid har været drømmen at kunne spille på!

På Kulturskolens hjemmeside www.mariagerfjordkulturskole.dk kan man læse mere om de kreative fag og tilmelding. Der er åbent for tilmelding til og med d. 17. maj 2023.

LÆS OGSÅ: Sparekassen inviterer til bilmesse i Arden

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet