ForsideHadsundNye muligheder i Visborg Omsorgsklub: Donation giver løft til træværkstedet

Nye muligheder i Visborg Omsorgsklub: Donation giver løft til træværkstedet

- Annonce -

Nye muligheder i Visborg Omsorgsklub: Donation giver løft til træværkstedet

Der er god aktivitet og masser af fællesskab i Visborg Omsorgsklub, hvor pensionister og førtidspensionister mødes hver onsdag eftermiddag til samvær, kreativ udfoldelse og hyggeligt samspil.

Mens snakken går lystigt, bliver der arbejdet med alt fra strik og quilling til decoupage – og ikke mindst i klubbens træværksted, som nu har fået et markant løft.

I 2025 søgte klubben støtte fra Sparekassen Danmarks fonden Hobro til nye maskiner til træværkstedet, og her var heldet med dem. Klubben fik bevilliget 53.000 kroner, som nu er omsat til nye muligheder for medlemmerne.

Det har haft en kæmpe betydning for vores hverdag i klubben. De nye maskiner giver medlemmerne bedre muligheder for at arbejde med træ og skabe både smukke og nyttige ting. Samtidig er det med til at tiltrække nye medlemmer og fastholde dem, vi allerede har, fortæller Anna-Grethe Nielsen fra Visborg Omsorgsklub.

Det er ikke første gang, klubben er blevet tilgodeset. I foråret 2025 modtog medlemmerne også 15.000 kroner til årets udflugt, som gik rundt om Mariager Fjord med guide Henrik Bugge Mortensen.

Turen bød blandt andet på frokost hos A’Porta og kaffe i Bramslev Bakker – en oplevelse, der stadig bliver talt om blandt medlemmerne.

Det var en rigtig dejlig tur med god stemning, spændende fortællinger og skønt vejr. Sådan noget betyder virkelig meget for fællesskabet, siger Anna-Grethe Nielsen.

Allerede i 2024 modtog klubben også støtte til indkøb af højttaler og mikrofoner, som i dag er med til at sikre, at alle kan følge med i fælles aktiviteter og arrangementer.

Visborg Omsorgsklub lægger ikke skjul på, at donationerne fra fonden har haft stor betydning.

Alle de donationer, vi har fået, har været til stor glæde og gavn for vores medlemmer. De er med til at udvikle klubben og skabe endnu bedre rammer for fællesskab og aktiviteter, lyder det fra Anna-Grethe Nielsen.

Med de nye faciliteter og et fortsat stærkt fællesskab ser fremtiden lys ud for Visborg Omsorgsklub, hvor der er plads til både kreativitet, hygge og nye ansigter.

Michael Mayo i værkstedet, hvor medlemmerne nu har fået bedre muligheder for at arbejde med træ. Foto: Marianne
Nye maskiner i træværkstedet giver medlemmerne bedre muligheder for at skabe flotte og nyttige træarbejder. Foto: Marianne
Michael Mayo i værkstedet, hvor medlemmerne nu har fået bedre muligheder for at arbejde med træ. Foto: Marianne
- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler