AF Susanne Flydtkjær (Ø) Regionsrådsmedlem
Fødevareproduktionen og forbruget i Danmark – ja i store del af verden – i hvert fald i den vestlige verden – er ved at slå befolkningen ihjel
Det skyldes dels at fortsat efterspørgsel – og hermed produktion – og konsum af kød, fedt og sukker i kosten i sig selv er årsag til overvægt, hjertekarsygdomme, cancer og diabetes – for blot at nævne enkelte faktorer. Selv på hospitalerne har plantebaseret kost meget svært ved at finde plads. Til gengæld er stærkt forarbejdede kødvarer og rødt kød rigtig svært at slippe af med i sundhedsvæsenet – uanset at det er veldokumenteret at her findes en af årsagerne til flere kræftformer. Og uanset at det er veldokumenteret at en sund plantebaseret kost har stor helbredsmæssig værdi.
Og dels skyldes det, at den væsentligste risikofaktor i fødevareproduktionen er at finde i selve produktionsledet – i det industrialiserede husdyrbrug. Altså selve den måde som produktionen af kød sker på.
Når fx rigtig rigtig mange grise skal produceres rigtig hurtigt og billigst muligt, så halter det med velfærden – knap 23 pct. af alle pattegrise dør de første dage efter fødslen – i 2023 var det lidt over 25.000 pattegrise om dagen. Ca. 10.000.000 om året.
Så det gode griseliv er der ikke meget af i svinestaldene. Og de grise der overlever den ekstreme avl – overlever bl.a. via brug af antibiotika – hvor brugen er steget voldsomt de seneste år. Her går udviklingen en noget anden vej end i sundhedssystemet hvor forbruget har været faldende – men nu ligger nogenlunde stationært. Og der bruges langt mere antibiotika i husdyr produktionen end på hospitalerne.
Den ekstreme brug af antibiotika i både svine- og kvægproduktion udgør en helt anden fare for alverdens befolkninger. For den overdrevne brug af antibiotika – også på svin og kvæg, der ikke er syge, altså forebyggende brug af antibiotika – betyder, at bakterieresistensen er i voldsom stigning. For bruges der meget antibiotika, bliver bakterierne resistente overfor den.
En af de mest kendte er nok MRSA, som er registreret i ca 90 pct. af alle svinebesætninger. Den har i sig selv mange dødsfald på samvittigheden. Og koster sundhedssystemet milliarder. Svinestaldene er i sig selv et reservoir af resistente sygdomsfremkaldende bakterier, som truer sundheden.
Og her er vi ved hele humlen, for antibiotika er et fantastisk medicinsk middel, som gør os i stand til at behandle infektioner, man ellers ville dø af. Den gør det også muligt at minimere risikoen for infektioner ved kirurgiske indgreb og er helt uundværlige i forbindelse med avancerede cancerbehandlinger.
Men vores fødevareproduktion bidrager ikke til at vi fortsat kan have antibiotika som rent faktisk også virker – tværtimod. Den fortsatte voldsomme brug af antibiotika i produktionsledet – holder muligvis grise i live – men slår til gengæld menneskene ihjel.




Kære Susanne !
Du har så evigt ret i det du skriver men. Som du ved – ligegyldigheden har bredt sig – empatien er på tilbagetog.
Velfærden i de danske grisestalde er et glemt tema for menigmand – det der betyder noget er – om leverpostejen er billig nok.
25.000 smågrises liv/dag fylder intet i debatte – og hvordan man afliver smågrise op til ca. 5 kg. – ja det tør jeg ikke beskrive.
KRIMINALITET:
På samme vis berøringsangst mht. kriminalitet i MFK – hvor MFK ligger 150% over gennemsnittet blandt de 10 øvrige kommuner i den Nordjyske Politikreds – jf. DS 2. kvartal 2025 – ups – hvem italesætter lige dét ?
Ihukommende tyveriet af 4 skønne kunstværker i Mariager.
ØKONOMI:
Desuden den elendige forvaltning af borgernes skattekroner.
JF. CEPOS ville det – hvis MFK lagde sig 1:1 op ad Vejlefjord Kommue, kunne lette økonomien med: 2023 – 242 millioner og 2024 – 257 millioner – vi taler altså om godt 20 millioner pr. måned.
Til orientering har Vejlefjord Kommune i alle årene siden 2011 været danmarks bedst drevne kommune så – – hvis der var lidt politisk vovemod – ja så tog man kontakt til Vejlefjord Kommune for at be´ om lidt økonomisk førstehjælp – men nej – som den nu afgående borgmester Mogens Jespersen har svaret mig – man læner sig op af KL – nytænkning er en provins i Afganiatan.
Nytænkning – hallo Jer der stiller op – vågn nu op og ta initiativ til et par alvorlige spadestik i MFK´økonomi.
Til dig Susanne, vil det jo være belejliget, at komme med et par bemærkninger her i MFP omkring
– kriminalitet
– økonomi
OG – skal jeg lige nævne rågerne – ja så vil det varme mit unge hjerte hvis du kom op med et godt virksomt indspark !
Sorry evt. tastefejl – det går lidt stærkt lige pt.
Hej og tak for fint indlæg !
Ole Sand
Fuglebakken 6
9560 Hadsund