BMW påkørte Peugeot på E-45 ved Hobro
Politikommissær ved Nordjyllands Politi Mikkel Mitchell fortæller her til morgen i døgnrapporten, at politiet havde en travl dag i går, med flere færdselsuheld i morgentrafikken på grund af det glatte føre.
– kl. 07.20 fik vi en anmeldelse om et trafikuheld i en bilkø på E-45 i sydgående spor ved Hobro. I forbindelse med kø-kørsel og glatføre påkørte en BMW en Peugeot i en anden vognbane. Efterfølgende blev også en lastbil, holdende i første vognbane, ramt, fortæller Mikkel Mitchell til Mariagerfjordposten.dk.
– Heldigvis var der ingen personskade, slutter politikommissæren.
LÆS OGSÅ: Medalje til Mona Nielsen for 40 års tro tjeneste i Arden hjemmepleje