ForsideMariagerfjordRideklubben Hadsund inviterer til hestehygge i børnehøjde - Aktiv Ferie uge 32

Rideklubben Hadsund inviterer til hestehygge i børnehøjde – Aktiv Ferie uge 32

- Annonce -

Rideklubben Hadsund inviterer til hestehygge i børnehøjde – Aktiv Ferie uge 32

Mariagerfjord Kommune inviterer til Aktiv Ferie i uge 32 – et tilbud til alle børn, der går i 2. til 6. klasse (før sommerferien) og som bor eller går i skole i kommunen. Her kan børnene få en sjov og aktiv sommerferie med masser af spændende aktiviteter sammen med nye og gamle venner.

Der er netop åbnet op for tilmelding på de hold, hvor der stadig er ledige pladser, så det er bare med at få sig meldt til, hvis man vil med.

Her er et af sommerferiens tilbud i uge 32:

Rideklubben Hadsund inviterer til hestehygge i børnehøjde

Rideklubben Hadsund inviterer til tre sjove og lærerige dage i hestenes tegn. Fra onsdag den 6. august til fredag den 8. august vil børn fra 3. til 6. klasse få mulighed for at tilbringe dagene sammen med klubbens søde elevponyer og -heste.

Arrangementet finder sted på klubbens faciliteter på Gl. Visborgvej 86 i Hadsund, og programmet strækker sig dagligt fra kl. 9.00 til 15.00. Her vil der være rig mulighed for at lære mere om ridning og hestepleje under kyndig vejledning fra klubbens egne ridelærere.

Men det handler ikke kun om ridning – der bliver også tid til masser af sjov og leg. Kæphestelege, konkurrencer og andre hyggelige aktiviteter står på programmet, og det hele foregår i trygge og afslappede rammer.

Deltagerne skal medbringe madpakke, tøj efter vejret og praktisk fodtøj. Har man eget rideudstyr, er det selvfølgelig en fordel, men klubben stiller gerne ridehjelm og sikkerhedsvest til rådighed.

Prisen for de tre dages hestehygge er 200 kr.

Vil du med?
Du kan se hele programmet og tilmelde dig på: www.aktiv-ferie.nu/uge-32

- Annonce -
RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler