ForsideHobroArkitekten bag højhuset: Det nye højhus bliver et pejlemærke for den videre...

Arkitekten bag højhuset: Det nye højhus bliver et pejlemærke for den videre udvikling i Hobro

- Annonce -

Arkitekten bag højhuset: Det nye højhus bliver et pejlemærke for den videre udvikling i Hobro

Torsdag den 21. december skal byrådet tage endelig stilling til et forslag om en ny lokalplan, der kan bane vej for en ny etageejendom på Jernbanegade nr. 15 i Hobro. Grunden indeholder i dag “Klockhuset”, som er en faldefærdig og udtjent ejendom, der har stået tom og ubeboet i flere år. 

Men hvad er det for en bygning, der er på vej på Jernbanegade i Hobro? Mariagerfjordposten.dk har spurgt arkitekt Hans Maigård fra Aalborg ”Arkitekterne Bjørk & Maigård”, som er arkitekt på den nye etageejendom.

– Beliggenheden på Jernbanegade 15 er unik og vil danne en akse med en lige linje  gennem byen med Banegården og den store silo på havnen. Disse tre bygninger vil have ca. samme højde og den nye etageejendom bliver et pejlemærke for den videre udvikling af Hobro midtby, fortæller Hans Maigård og fortsætter: 

– I designet og udviklingen af ejendommen har vi været beriget af, at udvikleren ikke har haft økonomi som et mantra for projektet, men et stort ønske om, at den nuværende bygning bliver udskiftet med en ny moderne bygning i god kvalitet og med moderne faciliteter, fællesarealer, træningsrum og store lyse rum, hvor hver bolig har facader til to sider.

– I lignende udviklingsprojekter oplever vi ofte, at det handler om at skabe projekter med en så god forretning som muligt, men i dette tilfælde har bygherrens kærlighed til Hobro og vilje til at få udskiftet den “øje-bæ”, der ligger på grunden i dag, vægtet rigtig meget og faktisk gjort det umulige muligt med at udvikle en helt fantastisk  ejendom i et tæt samarbejde undervejs med Mariagerfjord Kommune.  

I midten af billedet ses den nye etageejendom på Jernbanegade. Foto: Fra sagsfremstillingen

Forslaget med lokalplanen har tidligere på måneden været behandlet i både Udvalget for Teknik og Miljø og Økonomiudvalget med blandet resultat og efterfølgende har byrådets to store grupper Venstre og Socialdemokratiet valgt at sætte de til samme 22 byrådsmedlemmer fri ved en kommende afstemning om vedtagelse af den nye lokalplan.

– En fortsat positiv udvikling i bosætningen og befolkningsudvikling i Hobro er afhængig af, at der udvikles og opføres flere attraktive boliger til alle befolkningsgrupper. Især for den stadig større gruppe af borgere som de kommende år forventes at ville sælge deres parcelhuse, er det vigtig at der findes moderne, attraktive, centralt placerede boliger, når “senior-generationen” vælger at fraflytte deres parcelhuse.

– Den nye etageejendom på Jernbanegade bliver et boligtilbud til denne gruppe og kan medvirke til at starte et generationsskifte i paracelhus områderne i Hobro og dermed skabe plads til unge tilflyttere i Mariagerfjord Kommune. Samtidig med at den attraktive seniorgruppe bevarer deres bosætning i Hobro og Mariagerfjord Kommune, så et nyt byggeri af denne type vil være win-win for Hobro og Mariagerfjord Kommune, slutter Hans Maigård. 

Projekt højhus i Hobro. Foto Mariagerfjord Kommune

Forslaget med den nye lokalplan og det kommende etagebyggeri behandles på byrådsmøde torsdag den 21. december kl. 18.00 på Rådhuset i Hadsund.

LÆS OGSÅ: Adventskonkurrence: Find fajlen og vind et gavekort til Tøj-eksperten i Hadsund

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet og Venstre har stillet deres byrådsgruppe fri i afstemning om højhus i Hobro

Print Friendly, PDF & Email
- Annonce -

3 KOMMENTARER

    • Netop, de er alle i lommen på Bent Dahl.
      Bliver det vedtaget 21 December, da vil det være en katastrofe af manipulation.

      Byrådspolitikere, som er valgt af byens borgere.
      Ren svindel…………Ligeså, hvordan kan BD få udleveret dokumenter om underskrifter af kommunen ….. Der kommer ingen svar !!!!!

  1. HVORDAN VILLE JAN GEHL STEMME ?

    Vi graver Jan Gehl op – puster liv i det kreative menneske han var – hvis principper Mariagerfjord Kommune har skattet så højt og – – lader Jan Gehl være vores eneste stemmen d. 21 december kl. 18:00 – i byrådssalen i Hadsund.

    Til Jer byrødder i Mariagerfjord Kommune – hvis I tilsidesætter alt andet end de 12 Gehlske Principper og stemmer som i inderst inde tror Jan Gehl ville gøre – så er I i sandhed i stand til at tilsidesætte Jeres ego og er dermed sande talerør for de borgere der har valgt Jer.

    Afstemningen d. 21. er een af mange lakmusprøver på Jer som objektive politikere – objektivitet som en grundsten i det politiske arbejde I har påtaget Jer.

    Kan I hver især stå inde for uselvisk at stemme d. 21. – ja så kan vi ikke komme nærmere en politisk objektiv afstemning.

    Positivt i alt dette er – at hver af Jer politikere er “frisat” til at stemmen efter egen overbevisning – med Jan Gehl i tankerne – HVAD VILLE JAN GEHL VÆLGE – se dét er det spørgsmål du skal stille dig selv d. 21.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

RELATEREDE ARTIKLER
- Annonce -

Seneste artikler