Malerklatten i Øster Hurup holder byen smuk med farverige kunstværker
Malerklatten i Øster Hurup bidrager til byens charme med de mange iøjnefaldende store sten, der lyser op i gadebilledet med flotte motiver – ofte så spændende, at folk stopper op for at kigge nærmere.
Forleden var et af medlemmerne, Bodil Juhl, i gang med at shine stenene op foran Brugsen midt i Øster Hurup. Bodil er kunstneren bag 10-11 af byens dekorerede sten, herunder de to foran Brugsen. Hun har været medlem af Malerklatten i cirka 10 år og nyder det stærke fællesskab, der er opstået omkring gruppen.
Malerklattens medlemmer mødes en gang om ugen året rundt – dog med en velfortjent sommerpause på tre måneder. Her maler de, snakker og hygger sig sammen. Indimellem tager de også på inspirationsture for at hente nye idéer og oplevelser med hjem til penslerne.
Indtil nu har gruppen haft til huse i den kommunale bygning på Havnevej, men den er nu sat til salg. Det skaber naturligvis frustration hos Bodil og de øvrige medlemmer, som nu skal finde nye lokaler.
Smukt ser det i hvert fald ud med de mange store, dekorerede sten rundt omkring i Øster Hurup – så lad os håbe, at de finder nye lokaler.
